Det er et interessant fund forfatterne har gjort. Dog er det tvivlsomt hvor meget værdi det reelt har - umiddelbart. Det er således ganske kendt at travle politikere (i DK eksempelvis ministrerne, som efter dansk lovgivning ofte er medlemmer af folketinget) relativt sjældent er tilstede under stemmeafgivelsen. Simpelthen fordi langt de fleste afstemninger afgøres med en meget stor margin, der gør det unødvendigt at være tilstede i salen. Politikerne synes at tænke at “hvis vores side alligevel vinder med 10 stemmre - så kan otte af os, lavet noget andet”.
Denne argumentation sætter imidlertid meningen med folketingets talerstol under pres. Hvorfor tale i salen, hvis man alligevel har bestemt sig før man går på tilhøre pladserne?
Der er lavet flere andre lignende studier. I posten nævnes et arbejde af Muller der åbenbart viser at politikere med særinteresser, også politisk arbejder med områder der relatere sig til særinteresserne. Heller ikke dette er på sin vis underligt. Man arbejder vel med det man har ekspertise i?
Hvis nogen kender andre - lignende - undersøgelser af politikeres stemmeadfærd, så læg venligst et link i kommentarerne.
Eksempelvis kunne det være fedt med en stor N undersøgelse af hvorvidt politikere med særinteresser oftere stemmer imod partilinien, end deres kolleger.
(Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at figuren også viser at konservative stemmer mindre end labour. Er der en god forklaring på dette? Er der en incitaments struktur der gør det mere attraktivt for magthaverne (labour) at stemme end for oppositionen (konservative). Det burde man kunne undersøge vha. af historiske data. — Måske er konservative blot mere dovne?)
Data er i øvrigt fra the publicwhip


Skriv den første kommentar ↓
Du kan blive den første...Udfyld formularen nedenfor og giv din mening til kende.
Hvad synes du?