Det er dødeligt at stemme til præsidentvalg

I statskundskab og økonomi findes en teoriretning, rational choice, som advokerer for - ja -  rationel adfærd. Nogle fortaler hæfter sig ved at en model baseret på rationelle valg, er god og simpel¹ til at forudsige alle mulige former for adfærd - det være sig politikeres, organisationer og individer i supermarkedet. Andre mener at en rationel adfærd er særligt ønskeligt og tillægger altså teorien en særlig normativ drejning.

Over for rationel choice står andre adfærdsmodeller som lægger vægt på forskellige former for socialisering og biologi². Disse modeller angriber rationel choices faktiske evne til at forudsige handling. Det mest klassiske eksempel er at rationelle modeller kun meget vanskeligt kan forklare hvorfor folk faktisk gider at stemme ved politiske valg³ - for en enkelt stemme er jo ikke udslagsgivende, og derfor vil et rationelt menneske ikke gide at bruge tid og kræfter på det.

En ting er dog at ens forventede nytte ved stemmehandling kan være lille eller negativ. Men man kan altså også dø af at det. Således viser en lille undersøgelse at for hver time det er muligt at stemme ved et amerikansk præsidentvalg, er der to ekstra dødsulykker i trafikken. Forskellen er signifikant.

Så hermed endnu en pind i kisten for rationel teori (som jo i øvrigt antager at individerne har fuld information - også om risikoen ved at bevæge sig ud i trafikken).

Del dette

1. se evt. engelsk wikipedia om Orcams barberkniv [↩]
2. Herbert Simons’ Bounded rationality og Bryan D. Jones m.fl. forskellige udlægninger heraf, tager ikke udgangspunkt i normer - men snare individets kognitive begrænsninger. Dette kommer mere rendyrket frem i behavioral economics, med folk som Daniel Kahneman og Amos Tversky. I en dansk sammenhæng har Jørgen Poulsens doktorafhandling “Political Woman” været særligt interessant [↩]
3. et emne også punditokraterne har behandlet [↩]