Miljø-økonomi og klimaforandringer

Hvem tør slå koldt vand i blodet?

FN’s klimapanel udkom idag med endnu en foruroligende rapport. I dag er der mere fokus end nogensinde på klimatopmøder, reduktion af co2 udledning, grønne regnskaber med mere. Lomborg holder stadig foredrag og skriver stadig bøger - men man fornemmer en større og større skepsis omkring hans arbejde. Hvilket er en skam… For der er behov for nogen der kigger skeptisk på klimapanelet og ‘grøn forskning’ i øvrigt.

Ethvert introduktionskursus i politologi bruger tid på strukturelle interessekonflikter, rationelle præferencer og virkningen af incitamentstrukturer. Derfor er der efterhånden altid en kritisk røst der spørger om lægerne altid har ret, når de siger: “send flere penge”. Som samfund tror vi der er andre løsninger på kriminalitet end politiet som siger: “send flere penge”. Det samme gælder pædagoger, lærere og videnskabsfolk generelt. Videnskaben er endda god til at kritiserer hinanden, hvilket DTU og Børsens seneste rangliste viser med al tydelighed.

Richard Lindzen fra MIT er naturvidenskabsmand af den gamle skole, skeptisk over for dokumentationen af klimaforandringer og tidligere medlem af FN’s klimapane. I denne artikel¹ forsøger han at beksrive hvordan miljø-agendaen, har skabt nogle uheldige incitamentstrukturere for videnskabsfolk. Han viser ved hjælp af tidligere forskning, hvordan de usikkerheder der altid er i videnskab, systematisk er korrigeret i retning af et bestemt udsagn, og hvordan modellernes interne modsætninger er blevet bevist ignoreret med henblik på at få den næste bevilling hjem²

Mere generelt er Lindzen’s pointe, at store forskningsprogrammer, sjældent føre til stor videnskab. Ofte føre det derimod til forkert videnskab, fordi programmerne ikke tager fat i de mest spændende problemstillinger, men istedet kun berøre de felter som kan udløse en bevilling.

Derfor: Læs lomborg igen - og tro ikke ukritisk på alt hvad du læser.

Tak til the physics arXiv blog

Del dette

1. Climate Science: Is it Currently Designed to Answer Questions? [↩]
2. Artiklen minder meget om samfundsvidenskab, og er som sådan vil en samfundsvidenskabelig skolet person, nok finde vise form-problemer. Og det er jo på sin vis rart nok… Der er stadig brug for os [↩]