Et kort opdatering

Kalenderen har været meget tæt presset, og det er længe siden wana er blevet opdateret. Forhåbentlig får jeg i juleferien tid til at opdatere lidt, mellem julehygge og alpine forhindringsløb.

AKF referer i sit seneste nyhedsbrev en spændende undersøgelse af tilfredshedsundersøgelser ifm. kursusvirksomhed. Undersøgelsen dokumentere tilsyneladende at der ikke er nogen sammenhæng mellem tilfredshed og læring. Det vil siger der er ingen sammenhæng mellem en kursist tilfredshed med kurset, og så kursistens faktiske udbytte.

Ledere der sender medarbejdere på kursus såvel som kursister vil næppe være helt overrakset over dette. I kursus verden er det hvertfald velkendt - og udnyttet - at en god middag kan løfte tilfredsheden markant. De fleste ledere og repræsentanter for lederorganisationer, er også meget bevidste om at kurser er honning ned af medarbejdernes forsmåede ryg - mere end egentlig kompetenceudvikling.

Hertil kommer at AKF artiklen ikke referere undersøgelsen i detaljer. Blot ved vi at læring måles som forskellen på en før/efter test, og at tilfredshed måles som - ja tilfredshed. Jeg kunne forestille mig at der måske var en sammenhæng mellem tilfredshed for fx den tredjedel som scorede lavest ved før-testen. Det er denne gruppe som ret beset har mest at lære og for hvem læring derfor forventes at være det egetlige formål med testen. På den anden side har de kursister som allerede forud for kurset ved en masse, måske andre formål - fx kollegial sparring, gratis middag etc.

Generelt er artiklen et godt eksempel på at man skal være sig meget bevidst hvad man måler. Men paradoksalt nok også at en kvantitativ tilgang ofte er rigtigt god til at vise sammenhænge, som intuitivt måske forekommer at være oplagt kvalitative (læring, tilfredshed). Artiklen mener jeg også illustrere hvorfor det er vigtigt at bruge statistiske test og robusthedsanalyser i formbindelse med medarbejdertilfredshedundersøgelser og interne klimamålinger. Ellers er der simpelthen for stor risiko for at tallene måler noget andet end man tror.

Hvad skal man tænke: Skal vi holde op med at måle tilfredshed? Næppe. Hvis der er tale om en stort kursusudbud som en virksomhed investerer store summer i bør evalueringen i stedet finde sted af to omgange, fx umiddelbart efter kurset og tre måneder efter kurset. I det første spørgeskema bør tilfredshed  spørgsmålet primes¹ i retning af læring. Dvs først stilles to- tre forskellige spørgsmål om læring, og så stilles spørgsmål om tilfredshed. Desuden bør der stilles et spørgsmål om værdi af kurset, adspurgt er de færreste medarbejdere faktisk villige til at betale for kursusprisen. Efter tre måneder bør der spørges til konkrete situationer hvor kurset har været værdiskabende.

Ved mindre kurser med få deltagere bør man droppe den kvantitative opfølgning og istedet fokusere på spørgsmål fra den anerkendende evaluering: Hvad fungerede bedst, Hvad vil vi gerne have mere af, Hvad kunne man have mindre af etc.

Måske er der spændende inspiration i denne bog? Har du læst den - jeg har ikke.

Del dette

1. Priming er meget vigtigt i spørgeskemaer - og bruges ofte til at manipulere med resultaterne. Et kendt eksempel drejer sig om tilfredshed med livet og frekvensen af dating. Hvis det første spørgsmål er, om man er glad for sit liv, og det næste spørgsmål er hvor ofte man dater, er der ingen sammenhæng mellem de to spørgsmål. Stilles spørgsmålene i omvendt rækkefølge, primes respondenterne til at tænke på dating først - og så relatere de efterfølgende til livskvalitet. I dette tilfælde skabes en stærk sammenhæng mellem frekvens af dating og tilfredshed med livet [↩]