180grader har en artikel om at “Hvert tredje bandemedlem i Danmark er udlænding”. Artiklen omhandler nogle få forbrydere som beviseligt har gjort sig skyldig i fx ulovlig våbenbesidelse. Artiklen rejser spørgsmålet om lovovertrædelser af denne type bør være tilstrækkeligt til at udvise ikke-danske statsborgere. Personligt mener jeg nej, fordi selv ikke-statsborgere har ret til et minimum af retsikkerhed og lighed for loven - uanset af de er medlemmer af rockerbander.
Hertil kommer at jeg frygter en tilfældig fortolkning (læs glidebane) af hvilke lovovertrædelser der er tilstrækkelig til en udvisning. Butikstyveri? at cykle uden lygter?
Anyways: Artiklens skarptvinklede overskrift fik mig til at undersøge om der statistisk kan findes en sammenhæng mellem voldsforbrydelser og andelen af af indvandrere fra 3. verdenslande. Den slags data er ikke nemme at finde på individniveau; men de kommunale nøgletal kan levere varen på kommunalt niveau.
Jeg kiggede på følgende variable:
- Anmeldte voldsforbrydelser per 1000 indbygger
- Socioøkonomisk indeks for kommunen1
- Befolkningsandel i bymæssig beboelse.
- Andel af almennyttige boliger i kommunen
- Grundværdier pr. indbygger
- Statsborger fra 3. lande per 10.000 indbygger2
Først3 undersøgte jeg de bivariate sammenhænge (plot), og siden lavede jeg en simpel mulitpel linær regressionsanalyse for de ovenfor nævnte variable.
De binære plots viser at andelen af indbyggere fra 3. verdenslande faktisk er større i kommuner hvor der anmeldes et stort antal voldsforbrydelser. Men denne sammenhæng forsvinder i den multiple analyse når der kontrolleres for andre variable. Faktisk er der kun een variabel som har signifikant betydning for niveauet af anmeldte voldsforbrydelser i kommunerne: nemlig det sociale indeks for kommune.
Andelen af indvandrere har IKKE betydning. Hvert fald ikke i 2006 som er det seneste år de nævnte nøgletal var opdaterede. UPDATE: Figur 2 nedenfor viser således sammenhængen mellem andelen af indvandrere og antallet af anmeldte voldsforbrydelser, bør før og efter effekten er korrigeret for kommunens sociale indeks.
Og jeg er selvfølgelig helt på det rene med at dette ikke er en udtømmende analyse. Det er blot en sjov lille øvelse.
- se forklaring [↩]
- Nøgletallet vedrører samtlige personer, der har opholdstilladelse i Danmark med statsborgerskab fra 3. lande, det vil sige lande udenfor EU, Norden og Nordamerika. Statsborgere fra 3. lande omfatter personer, der har opholdstilladelse i Danmark med flygtningestatus, med baggrund i familiesammenføring, studieophold, beskæftigelses- og erhvervsmæssige grunde og lignende. Nøgletallet omfatter ikke personer, der 1. januar havde opnået dansk statsborgerskab samt asylansøgere. kilde: http://noegletal.dk/nwInfo08A-022.html [↩]
- Hvis du er interesseret har jeg lagt R script ud her [↩]



Skriv den første kommentar ↓
Du kan blive den første...Udfyld formularen nedenfor og giv din mening til kende.
Hvad synes du?