What is this? From this page you can use the Social Web links to save Fedme og Sociale netværk to a social bookmarking site, or the E-mail form to send a link via e-mail.

Social Web

E-mail

E-mail It
juli 26, 2008

Fedme og Sociale netværk

Posted in: SNA

Politiken havde d. 25/7 en artikel med titlen “Vi smitter hinanden med fedme”. politikens udgangspunkt er en fin lille artikel (pdf - 176KB) der viser at

  • Rapporteret velbefindende afhænger af BMI
  • Opfattelse af egen vægt er afhængig af andres vægt
  • Veluddannede vurdere egen vægt på baggrund af absolutte tal/standarder - og betragter derfor sig selv som federe end folk uden uddannelse.

Der er tale om en korrelations undersøgelse - på baggrund af flere forskellige datasæt - herunder eurobaromter. Velbefindende er dog kun undersøgt for et enkelt (tysk GSOEP) datasæt. Resultaterne er ikke særligt robuste. Ud over modellernes generelt lave R2 viser det sig nemlig også at der bl.a. er

  • en positiv sammenhæng mellem velbefindende og BMI når der undersøges såkaldte fixed effects.
  • en ikke signifikant negativ sammenhængfor mænd mellem relativ BMI og følelse af overvægt

Alt i alt overrasker det mig at den akademiske artikel finder vej til MSM.

En rigtig SNA undersøgelse

For præcist et år siden trykte New England Journal of Medicine en artikel om fedme som spreder sig via sociale netværk. Dette studie benyttede et datasæt på godt 12.000 respondenter over 32 år.

Undersøgelsen viste bl.a. at

  • Netværkseffekten af fedme går tre link ud.
  • Sandsynligheden for at blive fed steg med 57 procent hvis man havde en ven som i tidsperioden blev fed.
  • Sandsynligheden for at blive fed steg med 40 procent hvis ens voksne søskende i tidsperioden blev fed.
  • Sandsynligheden for at blive fed steg med 37 procent hvis ens ægtefælle i tidsperioden blev fed.

De to undersøgelser er metodisk forskellige. SNA artiklen sondre eksempelvis mellem forskellige sociale relationer. I modsætning til regressionsanalysen finder forfatterne til New England Journal of Medicine artiklen at naboskab ikke påvirker fedme. Tværtimod er det social afstand og ikke geografisk afstand der er afgørende. Vigtigste er måske at SNA analysen specifikt kan udelukke tilfælde hvor to venner bliver overvægtige på samme tidspunkt på grund af miljømæssige ændringer - så som generelle samfundstendenser. Helt basalt er forskellen at korrelationsundersøgelsen fokuserer på BMI gennemsnit for byen og landet man bor i, så kan SNA analysen stille skarpt på den enkelte sociale venskabsrelation.

Summa summarum

  • Politikens artikel fortæller noget om BMI korrelationer - hvilket vi måske kan fortolke som generelle samfundsnormers betydning for opfattelse af egen fedme.
  • NEJM artiklen fortæller at fedme “smitter” via sociale netværk - dvs uafhængigt af samfundets makrotrends, men til gengæld afhængig af konkrete venner og relationer.

Return to: Fedme og Sociale netværk