Indlæg i kategorien 'SNA' ↓

UPDATE - LÆS NEDEFOR

Den meget omtalte film, “Dagbog fra midten” blev i går sendt på DR2. EFterfølgende var der interview med Naser Khader i Deadline. Her du ikke set filmen endnu - kan du nå det på DR.dk - her.

Mest for sjov har jeg lavet et lille spørgeskema omkring filmen. Du kan bl.a. svare på hvordan henholdsvis, Ulla ØStergaard, Rasmus Jønsson, Gitte Seeberg, Naser Khader og Anders Samuelsen fremstår i filmen. Jeg burde nok også havde inkluderet andre personer, så som Jørgen Poulsen og ikke mindst Christoffer Guldbrandsen selv. Men det glemte jeg altså i farten.

Her er link til spørgeskemaet. Resultater bliver offentliggjort her på siden primo næste uge.

UPDATE: Resultaterne er inde

Denne pdf viser resultater i et kort slideshow:

• Side 1: Viser hvor mange der har svaret (61) og hvor mange som angav de så filmen (58).
• Slide 2: Viser fordeling på partier (”Hvis der var folketingsvalg i morgen”): Socialdemokratiet, De radikale og SF er de store partier, og understreger dermed at surveyet ikke er repræsentativt - hvis nogen skulle være i tvivl.
• Slide 3: Viser et korrelationsplot af spørgsmålet om et udvalg af nøglepersoner fremstod positivt i filmen (samt om filmen fortalte en god historie, samt om filmen forøgede sandsynligheden for at stemme på liberal alliance): Figuren viser at der er overoverdnet ikke er nogle tilfredsstillende korrelationspar. Hermed antydes at resondenterne har forhold sig partikulært til hver enkelt nøgleperson. Det spørgsmålspar der viser den højeste grad er sammenhæng er vurderingen af om filmen fortalte en god historie og sandsynligheden for at stemme på liberal alliance. Denne sammenhæng er negativ.
• Slide 4: Viser gennemsnitslig vurdering af om nøglepersonerne fremstod positivt. Det ses tydeligt at respondenterne vurdere at filmen fortæller en god historie, og at Gitte Seeberg og Rasmus Jønsson fremstod positivt. Ulla Østergaard er filmens skurk.
• Slide 5- 13 viser boxplots for svarfordelingen for vurdering af ovennævnte personer/variable, krydset med parti. Da næsten alle respondenter er Socialdemokrater, Radikale eller SF er der stor usikkerhed forbundet med de øvrige boxplot. I en rapport ville de aldrig blive medtaget. (når jeg får tid vil jeg lave et lille program som kun laver figurere som inkludere grupper med fx min. 10 respondenter).
• Slide 14: Viser et plot af de forskellige “idoler” som respondenterne kunne rangordne. Det var muligt at rangordne 10 forskellige personligheder. På den baggrund kan en teknik kaldet “multi-dimensionel skalering” tegne et billede af hvor ens de forskellige personligheder bliver opfattet. I dette tilfælde er personerne tegnet ind i et to dimensionelt plot. Det vil sige at vi forsøger at beskrive hvorledes personerne adskiller fra hinanden ved hjælp af kun 2 variable. Analysen kan ikke sige hvilke dimensioner der findes - det kræver en humanistisk tolkning. Prøv at se hvordan du vil tolke dimensionerne.

Spørgsmål er meget velkomne…

Del dette

Jeg har endnu ikke testet Allan’s Obsurvey system. Men det lyder rigtigt godt, og mere brugervenligt end andre produkter der henvender sig til det samme segment.  Mit gæt er at Obsurvey med sin Ajax teknologi kunne være et fint alternativ til det (dyre) Inquisite fra UNI-C. Men ligesom Inquisite gætter jeg på at systemet vil være tungt ved storstilet brug, hvor min erfaring er at en mere struktureret (dvs. ikke wysiwyg) tilgang er bedre.

Men hvis du kun skal lave et enkelt spørgeskema i ny og næ - ser Obsurvey godt ud.

Obsurvey logo.

Del dette

Google sidder stadig trygt og godt på markedet for websøgninger og afledte muligheder. Google er god til konstant at bringe innovation til forbrugerne, bl.a. ved at have et næsten romersk øje for små lovende startups - som google køber og efterfølgende launcher et halvt til helt år senere.

Googles succes skyldes selvfølgelig at de generelt stadig levere de mest relevante søgeresultater. Det sker ved hjælp af google pagerank, som grundlæggende blot er et centralitetsmål som vi kender det fra social/organisatorisk netværksanalyse. Præcist som degree-, betweeness-, closeness- og information-centrality er pagerank således et udtryk for hvor vigtig hver knudepunk er i netværket. I sociale netværk er knudepunktet ofte mennesker. I pagerank er det hjemmesider¹.

Imidlertid bruger google endnu ikke klikke begrebet optimalt. En klikke er en gruppe af knudepunkter der minder meget om hinanden, om som er forbundet på kryds og tværs. Klikker vil ofte være praksisfællesskaber eller nicheområde. Mange søgeord genfindes i mange forskellige klikker på tværs af internettet. Med mindre man har lavet en tilstrækkelig præcis søgning, med mange forskellige søgetermer, vil google derfor blot sende een videre til de største og mest populærer sider. Men hvad nu hvis man i virkeligheden ville hen i en anden ‘klikke’, men måske blot ikke kunne finde på de rigtige søgetermer? Elle hvis man bare web-osede: Kiggede lidt hist og lidt pist?

En række nye tjenester forsøger at fylde hullet ud. Mindst een af dem bliver nok købt af google eller yahoo - og ingen af dem er rigtig gode endnu (måske fordi de er basseret på yahoo). Men jeg synes klart at potentialerne er tilstede. Nedenfor kan du få et indtryk af hvordan tre forskellige søgemaskiner forsøger at bruge netværksanalyse til både at visualisere og gruppere resultaterne.

grokker
quintura
clusty
Inspiration: greenlaneseo

grokker.com søgning - man kan 'zoome' ind på hver klike

Søgeresultat quintura. Grundlæggende samme koncept som grokker.

Og tilsidst clusty.com

Del dette

1. jvf. googles open social -http://code.google.com/apis/opensocial/ -tænker google dog nok i høj grad identitet bredere end i gamle dage [↩]

Politiken har i argurketiden valgt at bringe microsoft-’nyheden‘ (fra marts) der bekræfter at den gennemsnitlige korteste sti i hele verdens sociale net - kun er ca. 6 led langt. Det er før konstateret i mange forskellige typer netværk: Kevin Bacon, Wikipedia, videnskabelige referencer og meget mere. Stanly Milgrams postkort forsøg er endda fra før web 1.0.

Det er et kendt paradoks at sociale netværk har tendes til både at udvise small world karakteristika (alle kender alle kun X led ude) såvel som en høj grad af embeddedness (men vi tale alligevel sammen i tæt sammenspunde klikker¹).

Small world fænomenet er relevant i epedimologi, og eksempelvis studiet af trendsetting m.m. Dvs. netværk hvor konsekvenser spredes selv via hurtig, sjælden og overfladisk kontakt.

I langt de fleste ’sociale’ sammenhæng skal der dog mere end et enkelt møde til at viderbringe information og handlingsændringer. I organisationer bør man derfor fokusere på embeddednessaspektet². I næsten alle tilfælde går indflydelsen maks 3 led ud. Dvs til en ven af en ven: Forestil dig du hedder klaus og ved en masse om reklametryk. Du får en henvendelse fra Dennis som du ikke kender: “Hej klaus, kan du hjælpe mig med at vælge hvilke farver jeg bør bruge til min søns fødselsdagainvitation. Jeg er blevet rådet til at spørger dig af Bodil, som kender Trine, der er gift med Ole, som vist nok arbejdede sammen med dig sidste år”. Her er vi ude i fjerde led - og henvendelse er allerede ret latterlig.

I arbejdet med sociale netværk - og særligt med vidensdeling for øje - bør man næsten altid fokusere på hvilke sub-netværk der eksistere og hvordan de kan udvides. Hvad karakterisere ‘embeddedness’ i det konkrete tilfælde? Er det arbejde? Familie? Fælles fritidsinteresser?

(microsofts lille analyse på chat-data bør i øvrigt gøre os alle sammen opmærksom på at webtjenester som facebook, google og microsofts ejer alle de data (ord) vi sender igennem deres protokoller. Bog-brother is indeed watching)

Del dette

1. En klikke defineres som et under-netværk hvor alle kender alle. Det er en ret restriktiv definition (pdf link [↩]
2. brobyggere der forbinder en klikke med den næste 8og således muligør small world fænomenet) er selvfølgelig også interessante - men på en anden måde som jeg vil vende tilbage til i en anden post [↩]

Politiken havde d. 25/7 en artikel med titlen “Vi smitter hinanden med fedme”. politikens udgangspunkt er en fin lille artikel (pdf - 176KB) der viser at

• Rapporteret velbefindende afhænger af BMI
• Opfattelse af egen vægt er afhængig af andres vægt
• Veluddannede vurdere egen vægt på baggrund af absolutte tal/standarder - og betragter derfor sig selv som federe end folk uden uddannelse.

Der er tale om en korrelations undersøgelse - på baggrund af flere forskellige datasæt - herunder eurobaromter. Velbefindende er dog kun undersøgt for et enkelt (tysk GSOEP) datasæt. Resultaterne er ikke særligt robuste. Ud over modellernes generelt lave R² viser det sig nemlig også at der bl.a. er

• en positiv sammenhæng mellem velbefindende og BMI når der undersøges såkaldte fixed effects.
• en ikke signifikant negativ sammenhængfor mænd mellem relativ BMI og følelse af overvægt

Alt i alt overrasker det mig at den akademiske artikel finder vej til MSM.

En rigtig SNA undersøgelse

For præcist et år siden trykte New England Journal of Medicine en artikel om fedme som spreder sig via sociale netværk. Dette studie benyttede et datasæt på godt 12.000 respondenter over 32 år.

Undersøgelsen viste bl.a. at

• Netværkseffekten af fedme går tre link ud.
• Sandsynligheden for at blive fed steg med 57 procent hvis man havde en ven som i tidsperioden blev fed.
• Sandsynligheden for at blive fed steg med 40 procent hvis ens voksne søskende i tidsperioden blev fed.
• Sandsynligheden for at blive fed steg med 37 procent hvis ens ægtefælle i tidsperioden blev fed.

De to undersøgelser er metodisk forskellige. SNA artiklen sondre eksempelvis mellem forskellige sociale relationer. I modsætning til regressionsanalysen finder forfatterne til New England Journal of Medicine artiklen at naboskab ikke påvirker fedme. Tværtimod er det social afstand og ikke geografisk afstand der er afgørende. Vigtigste er måske at SNA analysen specifikt kan udelukke tilfælde hvor to venner bliver overvægtige på samme tidspunkt på grund af miljømæssige ændringer - så som generelle samfundstendenser. Helt basalt er forskellen at korrelationsundersøgelsen fokuserer på BMI gennemsnit for byen og landet man bor i, så kan SNA analysen stille skarpt på den enkelte sociale venskabsrelation.

Summa summarum

• Politikens artikel fortæller noget om BMI korrelationer - hvilket vi måske kan fortolke som generelle samfundsnormers betydning for opfattelse af egen fedme.
• NEJM artiklen fortæller at fedme “smitter” via sociale netværk - dvs uafhængigt af samfundets makrotrends, men til gengæld afhængig af konkrete venner og relationer.

Del dette

Valdis Krebs har opdateret sine gamle netværksanalyse af købsmønstre af politiske bøger (2003, 2004) i USA. Datagrundlaget stammer fra amazon.com.

I sociogrammet nedenfor er to bøger forbundet hvis amazon.com rapporterer at kunder der køber den ene bog, ofte også køber den anden bog. Du kan læse mere om boganalyser i Valdis’ 1999 artikel.

Herefter udregnes afstandsmatricen og Valdis’ eget program NetFlow producerer diagrammet. Derefter farves de små firkanter som repræsentere bøgerne. Blå er demokrater/liberale/modstandere af irakkrigen, mens Rød er konservative.

2008

Valdis Krebs er en af de helt store grand old men inden for anvendt social netværksanalyse – så jeg passer på med kritik. Men det ville være mere interessant hvis bøgerne blev vurderet før SNA analysen. Der vil altid være et element af skøn når bøgerne skal farvekodes for politisk toning – og dette skøn bliver mindre reliabelt når det først laves efter analysen. (jeg kender kun få ar bøgerne – så jeg kan ikke vurdere hvor godt han rammer).

Ikke desto mindre er det interessant at sammenligne de forskellige netværk over tid: I det omfang amazons salgslister er udtryk for købernes politiske overbevisning får vi således et billede af at USA nu er mindre splittet end tidligere. Og at landet måske læner lidt mere til den venstre, libarale side, end til den højre, konservative.

2004

Læs mere hos Valdis selv (engelsk link).

Del dette

Et tæt netværk er i stand til at mobilisere mange mennesker meget hurtigt. Det er simpelt hen derfor studiet af sociale netværk er interessant i et ledelses og organisationsperspektiv.
Imidlertid fornemmer man nogle gange at fortalere for netværksopbygning kun har øje for ønskede effekter, så som vidensdeling, autonom eksekvering og effektiv ressourceudnyttelse.
Imidlertid er det ikke givet at ’netværket’ mobiliseres i overenstemmelse med ledelsens – eller for den sags skyld kunderne – ønsker.

Derfor er det relevant at overveje om man tør forlade sig på netværket? Umiddelbare eksempler
• Frivillige organisationer hvor medarbejdere er drevet af stort engagement for sagen og ofte kender hinanden godt, er således kronisk ledelsesresistente.
• Politiske organisationer med behov for et weberisk ideal for bureaukrati(engelsk wikipedia) må afveje effektiv vidensdeling med autonom eksekvering. I forhold til moderne offentlig ledelse ser jeg en spænding mellem det klassiske embedsmandsethos og den moderne selvrealiserende embedsmand, som måske endda har en stærk faglig identitet – eksempelvis i det gamle socialministerium såvel som det nuværende undervisningsministerium.
• Hvilket bringer tankerne hen på de klassiske professioner: Læger, sygeplejerske, lærer m.m.
Ovenstående så meget desto mere som moderne offentlige organisationer med de seneste reformer bevæger sig bort fra klare kommandoveje med entydige principaler, i retning af et ’desperate governance’ forhandlingsspil hvor roller, beslutningsgrundlag og mission konstant udvikles med medarbejderne som dynamiske med og modspillere.

Pointen er altså at initiativer der sættes i gang med henblik på at styrke netværket, bør komplementeres at initiativer til at styre eller disciplinere netværket.

Dette kan ske på makroplan via arbejde med værdier, men det kan også ske på mikroplan ved at sikre loyalitet hos centralt placerede nøglemedarbejdere. Og her vil en social netværksanalyse selvfølgelig være nyttig

:::Ovenstående foranlediget af Barack Obamas berømmede tilhænger-netværk. Nu er de nemlig i gang med en kraftig kampagne (link til New York Times artikel) for at få ham til at ændre holdning til spørgsmålet om immunitet af de teleselskaber som har hjulpet med at aflytte borgeres telefonsamtaler som led i USA’s antiterror foranstaltninger.

Del dette