Indlæg i kategorien 'spørgeskema' ↓

På bl.a. Harvard har bl.a. Gary King - som altid er værd at holde øje med - forsket en del i spørgeskemakonstruktion. King har bl.a. undersøgt hvordan vignetter kan bruges til at validerer rspondenters svar vedrørende vanskelige vurderingsspørgsmål. Herhjemme har Henning Olsen blandt vist hvordan spørgsmålsformulering har markant indflydelse på de svar som indsamles. Nu viser det sig at denne indsigt også er opdaget i England:

youtube: Yes minister og spørgeskemaer

Del dette

De sidst knap tyve år er interessen for positiv psykologi eksploderet. Flere forskere har udviklet og valideret forskellige skalaer der måler forskellige elementer af “subjektiv lykke” og “psykologisk velbefindende”. Det er interessant at der dermed er begyndt at komme videnskabeligt belæg for lykkestrategier.

Det er et interessant emne, og der er meget at sige om de forskellige grene inden for denne tradition. Foreløbig vil jeg opfordrer dig til at tage denne lille test, som kan give dig en fornemmelse af dit eget lykke niveau. Når testen er blevet taget et ca. 150 gange vil jeg vende tilbage med lidt causeren over resultaterne - og sætte dem ind i en større sammenhæng.

Testen giver dig en umiddelbar indikation af hvor lykkelig du er i forhold til gennemsnittet. Det tager mindre end fem minutter.

Del dette

Kalenderen har været meget tæt presset, og det er længe siden wana er blevet opdateret. Forhåbentlig får jeg i juleferien tid til at opdatere lidt, mellem julehygge og alpine forhindringsløb.

AKF referer i sit seneste nyhedsbrev en spændende undersøgelse af tilfredshedsundersøgelser ifm. kursusvirksomhed. Undersøgelsen dokumentere tilsyneladende at der ikke er nogen sammenhæng mellem tilfredshed og læring. Det vil siger der er ingen sammenhæng mellem en kursist tilfredshed med kurset, og så kursistens faktiske udbytte.

Ledere der sender medarbejdere på kursus såvel som kursister vil næppe være helt overrakset over dette. I kursus verden er det hvertfald velkendt - og udnyttet - at en god middag kan løfte tilfredsheden markant. De fleste ledere og repræsentanter for lederorganisationer, er også meget bevidste om at kurser er honning ned af medarbejdernes forsmåede ryg - mere end egentlig kompetenceudvikling.

Hertil kommer at AKF artiklen ikke referere undersøgelsen i detaljer. Blot ved vi at læring måles som forskellen på en før/efter test, og at tilfredshed måles som - ja tilfredshed. Jeg kunne forestille mig at der måske var en sammenhæng mellem tilfredshed for fx den tredjedel som scorede lavest ved før-testen. Det er denne gruppe som ret beset har mest at lære og for hvem læring derfor forventes at være det egetlige formål med testen. På den anden side har de kursister som allerede forud for kurset ved en masse, måske andre formål - fx kollegial sparring, gratis middag etc.

Generelt er artiklen et godt eksempel på at man skal være sig meget bevidst hvad man måler. Men paradoksalt nok også at en kvantitativ tilgang ofte er rigtigt god til at vise sammenhænge, som intuitivt måske forekommer at være oplagt kvalitative (læring, tilfredshed). Artiklen mener jeg også illustrere hvorfor det er vigtigt at bruge statistiske test og robusthedsanalyser i formbindelse med medarbejdertilfredshedundersøgelser og interne klimamålinger. Ellers er der simpelthen for stor risiko for at tallene måler noget andet end man tror.

Hvad skal man tænke: Skal vi holde op med at måle tilfredshed? Næppe. Hvis der er tale om en stort kursusudbud som en virksomhed investerer store summer i bør evalueringen i stedet finde sted af to omgange, fx umiddelbart efter kurset og tre måneder efter kurset. I det første spørgeskema bør tilfredshed  spørgsmålet primes¹ i retning af læring. Dvs først stilles to- tre forskellige spørgsmål om læring, og så stilles spørgsmål om tilfredshed. Desuden bør der stilles et spørgsmål om værdi af kurset, adspurgt er de færreste medarbejdere faktisk villige til at betale for kursusprisen. Efter tre måneder bør der spørges til konkrete situationer hvor kurset har været værdiskabende.

Ved mindre kurser med få deltagere bør man droppe den kvantitative opfølgning og istedet fokusere på spørgsmål fra den anerkendende evaluering: Hvad fungerede bedst, Hvad vil vi gerne have mere af, Hvad kunne man have mindre af etc.

Måske er der spændende inspiration i denne bog? Har du læst den - jeg har ikke.

Del dette

1. Priming er meget vigtigt i spørgeskemaer - og bruges ofte til at manipulere med resultaterne. Et kendt eksempel drejer sig om tilfredshed med livet og frekvensen af dating. Hvis det første spørgsmål er, om man er glad for sit liv, og det næste spørgsmål er hvor ofte man dater, er der ingen sammenhæng mellem de to spørgsmål. Stilles spørgsmålene i omvendt rækkefølge, primes respondenterne til at tænke på dating først - og så relatere de efterfølgende til livskvalitet. I dette tilfælde skabes en stærk sammenhæng mellem frekvens af dating og tilfredshed med livet [↩]

Marianne Borritz & Tage Søndergård Kristensen, begge fra NFA¹, udviklede i 2004 tre forskellige mål for udbrændthed (personligt, arbejdsrelateret og såkaldt klient-relateret). De forskellige mål er udemærket valide jvf. NFA’s egen undersøgelse (pdf). Også i New Zeland har de tre skalaer vist sig at fungere godt:

The findings indicate that this burnout questionnaire is a valid instrument to use with New Zealand secondary teachers, and also highlight the potential impact of burnout on the health and wellbeing of teachers.

Skalerne, særligt den såkaldt klient-relaterede, er udviklet til brug blandt de varme hænder på arbejdsmarkedet. Men måske er en eller alle tre skaler også interessant for dig? Det kan du nemt finde ud af, for jeg har overført spørgeskemaet til et websurvey.

Denne version kræver du opretter dig med din email (besvarelsen er dog anonym². Du kan bruge denne version hvis du ikke har lyst til at registrere dig. Hvis du bruger registreringsversionen,  og nok andre også gør det, så kan det ligefrem være at undersøgelsen kan bruges seriøst. Jeg stiller hvertfald gerne data til rådighed.

Skriv meget gerne ideer til at gøre skemaet mere brugervenligt i kommentar feltet nedenfor. Det er planenen at udrulle en række forskellige spørgeskemaer over den næste tid, og alle input vil blive modtaget med kyshånd. Specifikt finder jeg det oplagt at arbejde med fx “arbejds-relateret udbrændthed” i forbindelse med en APV eller anden trivselsundersøgelse.

Se også NFA’s hjemmeside.

Del dette

1. Nationale center for arbejdsmiljø - tidligere Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) [↩]
2. ikke engang en administrator vil kunne kæde besvarelser sammen med emailaddresser [↩]